Hvad er SEO? Sådan finder dine kunder dig online
SEO kan hjælpe dig med at gøre din hjemmeside nem at forstå for både brugere og søgemaksinerobotter som Google...
Designet sidder lige i skabet. Logoet er præcis, som du gerne vil have det. Varelageret er fyldt op. De virtuelle døre til butikken står på vid gab. Men der kommer ikke så mange kunder forbi webshoppen, som du havde håbet. Faktisk er det så som så med trafikken.
Hvordan driver du mere trafik til din webshop?
Du skal i gang med webshop-optimering.
Du skal nemlig ikke regne med, at kunderne kommer af sig selv. For at få gang i webshoptrafikken kræver det, at du markedsfører dig de steder, hvor dine potentielle kunder er.
Der er mange forskellige måder at markedsføre din webshop online.
Der er den traditionelle SEO-løsning, som går ud på at søgemaskineoptimere alle siderne på dit website, så de kommer til at ligge så højt som muligt i de organiske (ikke-betalte) søgeresultater, så brugerne vælger at klikke på dit link frem for konkurrenternes.
Og så er der annonce-vejen, hvor du f.eks. via Google Ads kan købe dig til en betalt placering i annoncedelen af søgeresultaterne for de søgeord, som er relevante for dig. Du kan også kaste dig over annoncering på Facebook, hvor du kan målrette dine annoncer meget præcist til selv en meget snæver målgruppe. Eller du kan annoncere på online markedspladser som f.eks. med DBA Boost og drive trafik direkte til din webshop via den kanal.
Top 3 i søgeresultaterne på Google får 75 pct. af alle kliks. Derfor er det vanvittigt vigtigt, at du får Google til at elske din webshop, og det gør du ved at søgemaskineoptimere.
Ved at arbejde målrettet med SEO kan du rykke din netbutik om på side ét eller op i toppen på forskellige søgeord, og det er lig med masser af trafik.
Du skal overordnet set arbejde med to tilgange til SEO for at øge trafikken til din webshop: On page-SEO og Off page-SEO.
On page-SEO består i at skrive en masse god og relevant tekst til dine forskellige sider, skrive title tags og meta descriptions og have en teknisk platform, der får din webshop til at fungere optimalt og dermed tilbyde en god brugeroplevelse.
Off page-SEO handler derimod om at få andre til at omtale din nye webshop med et link, så du opnår autoritet. Det viser nemlig Google, at din side har værdi. Det kræver ofte opsøgende arbejde at lave link building, men lykkes det, vil du lynhurtigt se, at trafikken til din webshop ryger i vejret. Læs mere om SEO her.
Det er oplagt at se nærmere på, hvordan betalte annoncer kan hjælpe dig med at skabe mere trafik til din webshop.
Google Ads Med Google Ads kan du købe betalte placeringer i søgeresultaterne på Google. Men udover at få annoncer vist i søgeresultaterne kan du også bruges Ads til at annoncere på andre hjemmesider.
Det kræver, at du opretter annoncer specielt til eller giver Google lov til at vise dine annoncer på hjemmesider, der er med i Googles Displaynetværk.
Hvis du f.eks. sælger grydelapper, kan du indstille din annonce til at blive vist på alle de sider, der sælger køkkenudstyr eller skriver om madlavningsrelaterede emner.
Facebook-annoncer Annoncer for relevante søgeord og annoncer via Google Display vil altid generere trafik, men Facebook-annoncer er et rigtig godt alternativ.
Med Facebook kan du målrette dine annoncer meget præcist til selv en snæver målgruppe. En annonce til en snæver målgruppe, der er megarelevant, kan drive lige så meget (hvis ikke mere) trafik, end hvis du forsøger at ramme en bredere målgruppe.
Du kan også skabe mere trafik til din webshop ved at oprette annoncer på online markedspladser som f.eks. DBA.
Ved hjælp af DBA Boost kan du drage fordel af DBA's synlighed på Google. DBA er nemlig Danmarks største handelsplads og har gennem tiden opbygget en høj autoritet og troværdighed hos Google. Derfor ranker DBA i top på tusindvis af søgeord. Det betyder, at din forretning og dine annoncer på DBA automatisk bliver synlige for endnu flere købere.
Med DBA Boost kan du endda oprette alle de annoncer, du vil. Og med annonceoversigten får du et overblik over, hvordan dine annoncer klarer sig på DBA. DBA Boost er derfor oplagt til webshops, der udelukkende fokuserer på salg og marketing online.
Bliv klogere på SEO, hvordan du arbejder med målgrupper og hvad du i øvrigt kan gøre for at skaffe trafik til din hjemmeside.
SEO kan hjælpe dig med at gøre din hjemmeside nem at forstå for både brugere og søgemaksinerobotter som Google...
Hvem er det egentlig, du gerne vil have ind i din butik? Hvem vil du gerne sælge dine varer til..?
Når du skal i gang med salg online, kan du overveje, om du skal sælge dine produkter via din egen webshop eller...